Video : Tipsbladet
Superliga

OB-profil: Vi har gode chancer mod AGF

Casper Nielsen tror på, at OB kan sende AGF på sommerferie og sikre videre avancement i Europa Playoff, når de to hold mødes søndag.

OB tager søndag imod AGF i Europa Playoff, og her skal hjemmeholdet forsøge at vende 3-2-nederlaget i Århus. Men selv om det blev til et nederlag i det første opgør, var det ikke på grund af præstationen.

Det fortæller OBs midtbaneprofil, Casper Nielsen, der mener, at fynboerne har gode chancer for at gå videre, hvis de kan præstere, som de gjorde i Århus.

- Hvis vi kigger på chancerne for at gå videre fra kampene mod AGF i Europa Playoff, så synes jeg stadig, de er gode. Vi skal slå AGF på hjemmebane, og det tror jeg også godt, vi kan – vi kommer i hvert fald til at gå benhårdt efter det – og præsterer vi spillemæssigt som vi gjorde i Aarhus, så vinder vi også over dem i Odense, siger Nielsen ifølge klubbens hjemmeside.

- Spillemæssigt var det jo uden tvivl en af vores bedste kampe i sæsonen – især i første halvleg. Men vi må også bare erkende, at AGF var ufatteligt effektive og havde måske lige det held, der skulle til for at skabe et resultat for dem.

- Omvendt tog vi ikke vare på alle de chancer, vi havde i opgøret. Det blev vi straffet for, og det er utrolig bittert, for vi kunne have haft et endnu bedre udgangspunkt, end vi har nu, men på hjemmebane skal vi bare buldre afsted med offensivt spil, arbejde som i søndags og så selvfølgelig slå AGF ud.

Casper Nielsen udgik i det første opgør mod AGF med en ankelskade, men det forventes, at han er klar igen, når returopgøret sparkes i gang søndag klokken 18.00.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.