Bundesliga

FC Fyn får hjælp af FC Zulu

Når B 1913 spiller klubbens sidste kamp inden fusionen med Dalum og B 1909, får fynboerne hjælp af FC Fyn.

Grundlovsdag spiller B 1913 på sidste spilledag mod Aarhus Fremad. En kamp, der kan sikre det kommende FC Fyn oprykning til 1. division.

For at lokke ekstra mange tilskuere til den formentlig afgørende kamp har B 1913 ifølge Fyens Stiftstidende fået arrangeret en forkamp til hovedkampen, der begynder klokken 15. Fodboldnørderne fra FC Zulu møder således B 1913's kvindehold som optakt til den sidste kamp nogensinde for B 1913's førstehold.

I kulissen arbejdes stadig på flere overraskelser for at lokke fynboerne til at støtte op om denne ene kamp.

I øjeblikket ligger B 1913 på andenpladsen i 1. division, mens Aarhus Fremad ligger nummer fire. Nummer et rykker direkte op, mens nummer to skal ud i play off.