FC Midtjylland har problemer med skader
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

FC Midtjylland har problemer med skader

Pione Sisto og Erik Sviatchenko er skadet hos FC Midtjylland med under to uger til forårspremieren.

Om under to uger sætter FC Midtjylland jagten ind på de guldmedaljer, som langt de fleste allerede har skænket til topholdet, der har et slidt forspring til FC København på hele otte point inden forårets 16 spillerunder.

Debatten om gummiben og chancerne for FC København har fyldt meget de seneste dage, hvor de to topklubber har skudt med skarpt i retning af hinandens metoder på transfermarkedet og i talentudviklingen. 

Da FC Midtjylland i sidste sæson sluttede sæsonen af med at tabe de tre sidste kampe og dermed smide Champions League-kvalifikationen og sølvmedaljerne overbord, var det blandt andet på grundt af skader til profilerne Erik Sviatchenko og Petter Andersson. 

Mens nedtællingen til foråret er i sin sidste fase er nye skader dukket op i hos topholdet, hvor stortalentet Pione Sisto i den seneste træningskamp blev sendt ud med en lyskeskade og Erik Sviatchenko blev skulderskadet. 

Træner Glen Riddersholm  afdramatiserer begge skader, men erkender dog, at man ikke har det oplagte alternativ til Pione Sisto på højre kant. 

- Den eneste bekymring jeg har er på kanterne. Det er ikke for sjov, at vi har prøvet Petter Andersson på højrekanten. Pione Sisto har lidt med sin lyske. Rilwan Hassan måtte stå over sidste kamp. Og Sylvester Igboun har et efterslæb, fordi han kom lidt senere fra sin ferie, Glen Riddersholm til Ekstra Bladet.

FC Midtjylland skyder sæsonen i gang med en hjemmekamp mod OB 22. februar.