Video : Tipsbladet
Superliga

Jakob Poulsen vil integreres hurtigt: Vigtigt med forholdet til alle

Jakob Poulsen glæder sig til det nye, men ser tilbage på en tid i FCM, hvor han havde en fremragende dagligdag med folkene omkring holdet.

Jakob Poulsens fremtid ligger ikke i Midtjylland, blev det slået fast for uger tilbage, og siden er jagtet gået ind på en ny klub, som ligger i Australiens næststørste by Melbourne. Derfor blev det til en tur på græsset på MCH Arena for sidste gang, da FCM slog Brøndby med 1-0 og tog førstepladsen.

Denne gang var fodtøjet dog ikke fodboldspiller og spillertrøjen var skiftet ud med en hvid skjorte, da han fik takket af. Nu venter et nyt eventyr for midtbanespilleren, som han ser meget frem til, fortæller han i et interview med tipsbladet.dk.

- Vi glæder os til det. Det bliver spændende og en ny hverdag, som man skal til og det bliver rigtig fedt en sidste gang, hvis man kan sige det sådan, som fodboldspiller. Vi har ikke prøvet at skulle etablere os med børnene endnu, så det bliver spændende, siger han og fortsætter:

- Nu skal vi til at lære et nyt sprog og nye mennesker at kende. Det er det fede ved at rejse ud, og jeg forsøger altid at blive en del af det hurtigst muligt, så jeg kan blive integreret, lyder det fra Jakob Poulsen.

Omkring Poulsen, som længe har været den faste 'nummer syv' på holdet, bliver der givet skulderklap og ønsket god vind omkring ham, ligesom fansene inden kampen fik hyldet deres nu forhenværende anfører, som både stod i spidsen for holdets seneste mesterskab og pokaltitel.

Den afsked er noget, som tydeligt betyder noget for Jakob Poulsen, som sender sit karakteriske store smil tilbage til dem, som kommer forbi.

- Det er jo dejligt. Det er dejligt, at de også er glade for, at jeg har været her, ligesom jeg har været det. Det er specielt de mennesker omkring, som har været vigtige for mig. Jeg kan også godt lide at have en dagligdag, hvor jeg forsøger at tale med de fleste af dem. Ikke kun lige dem omkring vores hold, men også andre. Om det er halinspektøren eller cafeteria-damen eller hvem hulen det kan være, så er det vigtigt at have et forhold til dem, siger Poulsen.

Tidligere i karrieren har Jakob Poulsen også spillet for franske Monaco.