Video : Tipsbladet
Superliga

Thomasberg før FCM-kamp: Vi skal give dem kamp til stregen

Thomas Thomasberg er fortrøstningsfuld omkring Randers' chancer mod FC Midtjylland i aftenens kamp.

Randers skal forsøge at spille sig tættere på en plads i mesterskabsspillet, når østjyderne i aften tager imod førerholdet FC Midtjylland på Cepheus Park Randers. 

'Hestene' går ind til kampen med et ærgerligt nederlag til SønderjyskE i baggagen fra i torsdags, som sendte dem ud af pokalturneringen. 

Læs også:EfB-helt efter vigtig scoring mod Hobro: En blandet følelse

Randers-træner Thomas Thomasberg er opsat at revanchere sig, når Superligaens tophold kommer på besøg. 

- I stedet for at SønderjyskE-kampen trækker os ned, så skal vi gerne kunne vise os frem igen mod FC Midtjylland. Og vi har en god chance. Der er som udgangspunkt ikke ret mange, som tror at vi får noget ud af den kamp, siger Thomasberg til klubbens hjemmeside.  

Læs også:Startopstillinger: Mikkel Kaufmann starter inde for FCK

- Både i forhold til vores historik med FC Midtjylland og dét, at de har været helt suveræne i denne sæson. Men vi vil gå ud og spille vores chance og give dem kamp til stregen. Det er dét, jeg vil have. Sådan at når vi er færdige, så kan vi sige, at vi gav alt, hvad vi havde i os.

Kampen fløjtes i gang klokken 20.00 i aften, og vises på TV3 Sport. 

Læs også:Riza Durmisi undskylder vredesudbrud efter udskiftning

Læs også:Franskmand ville forlade Chelsea i januar: Jeg gjorde alt

Læs også:Ung indskifter redder Esbjerg i rodet bundkamp