Den muslimske mønsterbryder

”Det er altid let at give op ved modgang, men de unge skal blive bedre til at brænde for det at blive fodboldspiller, og så må man leve efter de forhold. Mange udlændinge tror, at fodboldspillere lever det søde liv, men der er både op- og nedture, og det skal man kunne leve med. Topfodbold er hårdt slid både fysisk og mentalt, man skal være på hele tiden, og alt omkring dig handler om karrieren. Det er en livsstil, og hvis du tror, det er hårdt i Danmark, skulle du prøve det i udlandet.”
”Unge udlændinge - og danskere - skal kunne ofre nogle ting, men det er svært, for vi lever i en verden, hvor det materielle er vigtigt og det menneskelige mister fokus. Der er andre ting, der er vigtigere end at tage i byen. Det skader ikke at drikke en smule, men danskere kan tillade sig mere end udlændinge, sådan er det bare. Jeg ville gerne se en dansker slå igennem i Tyrkiet? Derfor er forståelsen en tovejs-proces, hvor de unge og trænerne skal finde en balance. Hvis træneren ikke kan håndtere de anderledes unge, så får man ikke noget ud af dem. Også mange danskere spillere har temperament, og fodbold er jo en fysisk sport, hvor det går hårdt for sig.”

Temperament og den danske svaghed
Hvordan kommer dit varme temperament konkret til udtryk?

”Jeg råber ad modspillere og mig selv, men jeg har ved hjælp af modenhed lært at bruge det positivt. Sker der en fejlkendelse, så tænder det mig. Jeg har fundet den rigtige sport til mit temperament,” griner Bajram Fetai og slår for første gang ud med armene, som man ellers typisk kender det fra sydlandske kulturer, hvor tale og ivrige fagter ofte føljes ad.

Men han har trods temperamentet oparbejdet et roligt og behersket nordisk kropssprog.

”Men jeg kan ikke forstå, hvorfor temperament skulle være negativt? Det skal målrettes til noget godt, for tager man mit temperament fra mig, fjerner man 50 procent af mit spil. Når man har med mennesker at gøre, skal man ikke være bange for det anderledes. Du kan jo ikke lave et hold kun af ti Christian Poulsen-typer, der alle er dybt disciplinerede. Kun i KB har jeg følt, at jeg skulle være bedre end de andre for at komme på holdet, men alderen har vist, at det mest er op til mig selv. Hvis en træner ikke kan lide mig, er der en anden, der kan. Heldigvis har jeg i FCN fundet én, der forstår min type.”

Kan man som udlænding godt opfatte det danske vægelsind og den samtalebaserede konsensus-kultur som noget svagt?
”Det kan man godt, det går jo ikke, at du ikke kan skille dig ud og sige din mening - slet ikke i den professionelle verden og på banen. Det er grunden til, at mange danske spillere ikke begår sig i udlandet, for det kræver en anden mentalitet og et andet temperament, end at være ”mister flinkeskole” og dyrke janteloven. Den lov skal vi få fjernet fra den danske mentalitet, den kommer vi ingen vegne med.”

Fra skotsk skuffelse til syndebuk i Silkeborg
Janteloven fik imidlertid et skud for den brede bov, da Bajram Fetai allerede som 18-årig blev solgt til Glasgow Rangers. Her fandt dansk-albaneren ud af, at prof-fodbolden ikke var en leg.