Video : Tipsbladet
Generelle

Bødekasseformanden holder kortene tæt til kroppen

Pelle Mattsson kommer til at spille en hovedrolle i planlægningen af Silkeborgs pokalfest - han er nemlig bødekasseformand.

PARKEN (Tipsbladet): Der bliver fest i Søhøjlandet torsdag aften - og nok også fredag.

Kristi Himmelfartsdag sikrede Silkeborg IF sig pokalen med en sejr over AGF i et feststemt Parken, hvor der var gang i den fra første til sidste fløjt. Med en scoring i første halvleg afgjorde Oliver Sonne pokalfinalen til Silkeborgs fordel.

- Vi spiller ikke verdens bedste kamp, men vi vinder pokalfinalen, og det er jeg sindssygt glad for, siger Pelle Mattsson, der spillede alle 90 minutter i finalen. 

Midtbanemanden kommer til at spille en hovedrolle i planlægningen af Silkeborgs sejrsfest. 

- Vi skal ud og have en masse øl. Jeg er super glad, og det er det største, jeg har prøvet i min karriere. Nu skal jeg fejre det sammen med holdet, siger Mattsson. 

Hvad har I planlangt?

- Vi har ikke planlagt noget. Selv om det er mig, der er bødekasseformand, har jeg helst ikke villet komme ind på det, før vi har vundet. Så nu kan vi tage den. 

Du skal være den store festplanlægger nu?

- Ja, jeg skal ud og kigge på, hvad der skal gøres. Det har jeg ikke bestemt mig for endnu.

Bliver det København eller Silkeborg?

- Ingen kommentarer, slutter en smilende pokalvinder, inden der formentlig venter en våd aften.