Video : Tipsbladet
Superliga

Thisted-spiller før Horsens-opgør: Chancen er minimal

Thisteds Nicolai R. Lassen øjner ikke de store muligheder for at gå videre i DBU pokalen, men vil gøre sit ypperste, siger han til klubbens hjemmeside.

Thisted FC møder torsdag AC Horsens i DBU Pokalen, og det bliver en svær opgave for mandskabet, som til dagligt slår sine folder i den danske 2.division vest.

For mange hold i 2.division er pokalkampene et af højdepunkterne i sæsonen. Her får man som et mindre lokalt hold mulighed for at teste evnerne mod blandt andet Superligahold, og det er noget, man glæder sig til. Det er bestemt ikke anderledes i Thisted, understreger Thisteds Nicolai R. Lassen til klubbens hjemmeside:

- Det er en kamp alle i truppen glæder sig utroligt meget til at spille, og det bliver super fedt at skulle matches mod et hold fra øverste hylde i Danmark, siger Nicolai R. Lassen og fortsætter:

Læs også:Optakt: Malmö FF - FC København

- Samtidig er det en også måde at se på, hvor langt der er til det næste niveau for vores hold, og hvor langt vi har rykket os, siden vi startede med et helt nyt hold i sommers, siger Lassen.

Men selvom 2.divisions klubben, kan se det som en god mulighed for at teste sig mod et hold i landets bedste række, håber man selvfølgelig stadigvæk på at spille sig videre, men det kan blive svært.

Lassen siger til Thisteds hjemmeside, at chancen for avancement er minimal, men at mandskabet skal gå ud og forsøge:

- Vores chancer for at gå videre er naturligvis minimale. Vi skal møde et Superligahold, som på trods af en lidt svær sæsonstart, er et modent og godt mandskab så det bliver selvfølgelig rigtig svært, men der er dog ingen tvivl om, at vi vil forsøge at gå ud og levere til vores absolut ypperste for at kunne hive et resultat hjem, siger Nicolai R. Lassen.

Læs også:Pochettino efter 2-7: Har sagt at det ville blive en svær sæson

Der er kampstart på Sparekassen Thy Arena torsdag kl. 18.30.

Læs også:City tog pligtsejr hjemme mod Zagreb

Læs også:SIF-træner før pokalkamp: Vi har fuldt fokus på at gå videre